Kan du genkende dem? Politiet beder om hjælp med at fange mistænkte

Politiet offentliggør nu billeder af fire personer mistænkt for at stå bag et koordineret indbrud i en villa.

Politiet betegner kvinden tv. som mistænkt D. Mændene til højre er hhv. mistænkt A og B.
Politiet betegner kvinden tv. som mistænkt D. Mændene til højre er hhv. mistænkt A og B.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Kan du genkende de fire personer på billederne? Så vil politiet meget gerne høre fra dig.

De er nemlig mistænkt for at stå bag et indbrud i en villa i Holstebro i slutningen af marts.

Politiet offentliggør nu billederne og beder samtidig offentligheden om hjælp med at identificere de tre mænd og en kvinde, der den 25. marts ved 13.30-tiden mistænkes for i forening at begå indbrud i en villa.

Fremgangsmåden var ifølge politiet den, at kvinden ringede på døren, mens mændene gik ind i haven til villaen og formodes at have begået indbruddet derfra.

Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Dette billede er af den person, som politiet kalder "mistænkt C".
Dette billede er af den person, som politiet kalder "mistænkt C".
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi