OPDATERING KLOKKEN 17:45
Hovedvej 16 Viborgvej er genåbnet, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter. De gør opmærksom på, at der fortsat kan være pletvis glat på ulykkesstrækningen på grund af oliespild fra uheldet.
En lastbil og en traktor er mandag eftermiddag kørt sammen på hovedvej 16 Viborgvej øst for Skave.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.
- En traktor og lastbil kommer kørende i samme retning, da traktoren skal foretage et venstresving, og lastbilen vil overhale udenom. Og så rammer de hinanden, sige vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til TV MIDTVEST.
Hovedvej 16, Viborgvej øst for Skave er delvist spærret som følge af færdselsuheld mellem traktor og lastbil. Politi og redning er på vej. Uheldet kan passeres ved langsom kørsel efter oplysninger fra en anmelder. #politidk
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) March 1, 2021
Han oplyser, at ingen personer er kommet til skade.
- Det handler om store materielskader, særligt på traktoren. Den kørte med et lad med nogle halmballer, men de er heldigvis ikke væltet. Lastbilen kunne køre videre uden problemer.
Vejen er derfor delvist spærret, men trafikanter kan komme forbi.
- Der er lidt oliespild, og så skal vi have ryddet op. Hvis folk viser hensyn, så skal vi nok hjælpe med at lede bilisterne igennem, siger vagtchefen.