Børn af forældre i krig klarer sig dårligere: Nikolas og hans brødre kæmper stadig

Et nyt studie viser, at børn af forældre, som har været i kamp, klarer sig dårligere i skolen end andre børn. Nikolas Holm Nielsen fra Holstebro gennemførte aldrig folkeskolen. Situationen med en hjemvendt soldater-far var for svær.

3:25
Det sætter også sit præg på familien, når far er i krig. Det viser en ny undersøgelse, som nu får flere til at efterlyse mere hjælp til krigsveteranernes familier.
Foto: Selma Bjørnestad Kvist Åstrøm, TV MIDTVEST

Nikolas Holm Nielsen var otte år, da hans far blev udsendt til Afghanistan første gang.

I løbet af de næste otte år var hans far, Ole Holm Nielsen, udsendt fem gange, og i løbet af de år blev hans tre sønner, Bastian, Benjamin og Nikolas teenagere på vej ind i voksenlivet.

De var en klassisk, glad, dansk familie fra Holstebro beskriver den mellemste søn, Benjamin Holm Nielsen. Men noget ændrede sig, da drengenes far kom hjem efter femte udsendelse i krig. Han var blevet en anden, fortæller de.

- Han gik fra at være den aktive far, som løb og legede med os, til at han sad på sofaen, sov meget, og var generelt meget ofte træt og havde ikke overskud til noget, siger Benjamin Holm Nielsen.

- Han rørte sig faktisk næsten ikke fra sofaen i et helt år. Han spiste også der. Han gjorde alt fra sofaen, fortæller hans lillebror, Nikolas Holm Nielsen.

Faren var frustreret, fik kortere lunte og gik mere og mere ind i sig selv.

- Han kunne blive sur over de mindste ting. Hvis man havde printet noget papir, som man ikke havde fået lov til, kunne det bare fylde hos ham, fortæller Benjamin Holm Nielsen.

Tre drenge - tre forskellige reaktioner

Farens nye adfærd begyndte hurtigt at påvirke de tre teenagedrenge.

- Vores ældste bror tog faderrollen, da han var afsted. De har mild sagt haft et anstrengt forhold, fortæller de to yngste brødre.

Nikolas og Benjamin Holm Nielsen er vokset op med en far, der har fået PTSD efter sine udsendelser i krigsområder.
Nikolas og Benjamin Holm Nielsen er vokset op med en far, der har fået PTSD efter sine udsendelser i krigsområder.
Foto: Selma Bjørnestad Kvist Åstrøm, TV MIDTVEST

Nikolas nikker, mens Benjamin fortæller, at han som mellemste barn trak sig og gled udenom problemerne. Samtidig var det måske den yngste søn, Nikolas, som skulle udstå mest.

For han boede hjemme, da faren vendte hjem fra krig.

- Du har været skyggebarnet, fordi du var yngst og har ikke fået den støtte, som et barn har brug for. Der har vi andre været teenagere og har da i det mindste kunne klare os lidt selv, siger Benjamin Holm Nielsen.

- Jeg gik rundt med en følelse af, at jeg bare gerne ville gemme mig fra ham. Jeg fik min glæde andre steder, og den glæde blev taget fra mig, når jeg var sammen med ham. Den blev slugt. Så derfor opsøgte jeg ham ikke længere, som jeg før havde gjort, forklarer han, og hans lillebror tilføjer:

- Jeg flygtede meget hjemmefra, og brugte det meste af min tid som teenager ude. Rejste landet rundt og brugte alle weekender på at køre på løbehjul. Vi trak os alle sammen i den tid, slår Nikolas Holm Nielsen fast.

Har ikke gennemført 9. klasse

Nikolas og Benjamins far var udsendt flere gange mellem 2007 og 2015 og oplevede at være i direkte kamp. Netop dét har været afgørende for, at drengene begyndte at klare sig dårligere.

Som noget nyt kan forskere nu påvise, hvordan det at være i kamp har direkte betydning for, hvor godt veteranernes børn klarer sig i skolen.

Da Nikolas Holm Nielsen fyldte 18 år, havde han fået nok og flyttede hjemmefra.

- Da jeg var herhjemme, var der meget negativitet, og det var svært at have overskud til noget. Der var mange spekulationer og ikke energi til meget andet, fortæller han. 

Det var svært at være teenager i hjemmet i Holstebro, og børnene havde svært ved at koncentrere sig i skolen.

- Det var én af grundene til, at jeg endnu ikke har gennemført folkeskolen. Det var fordi, jeg ikke kunne holde det ud. Jeg smuttede tit fra skolen, lavede alt muligt andet og brugte tiden på at lave lort, fordi jeg havde det så svært, fortæller Nikolas Holm Nielsen.

I dag er han 22 år og flyttet til Odense med sin kæreste og i gang med at tage 10. klasse.

Da han kom væk fra hjemmet begyndte det stille og roligt at lysne, og i dag har han det bedre, fortæller han.

- Men jeg kan stadig mærke i dag, at hvis jeg er for mange dage herhjemme, så begynder det at presse sig på, fortæller Nikolas Holm Nielsen.

Nyt studie dokumentere problemet

Det er ikke ny viden, at soldater, som vender hjem fra kamp, kan få svære psykiske mén, og at udsendelsen kan være meget belastende for familien.

- Vi ved fra andre studier, at det har konsekvenser for ens børn, familier og ægteskab at være traumeudsat. Og traumatiseringen kan videreføres til både børn og børnebørn, siger chefpsykolog Anders Korsgaard.

Men et nyt studie fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - dokumenterer for første gang, at børnene klarer sig markant ringere i skolen, når deres far har været i kamp som udsendt på mission i Irak og Afghanistan.

En gennemsnitselev, hvis far har været i kamp, vil falde fra et forventet snit på 6,7 til 6,3. Det svarer til et fald på 13 procent af en standardafvigelse, konkluderer studiet.

Studiet viser desuden, at fædre, som har været i kamp, i langt højere grad bliver misbrugere efterfølgende, og at deres familier oftere får antidepressiv medicin.

Ole Brian Nielsen har fået diagnosen PTSD og er i dag førtidspensionist.
Ole Brian Nielsen har fået diagnosen PTSD og er i dag førtidspensionist.
Foto: Selma Bjørnestad Kvist Åstrøm, TV MIDTVEST

Stadig påvirket i dag

Konsekvenserne af arbejdet som udsendt soldat i Irak har Ole Brian Nielsen mærket på egen krop – og mærker stadig voldsomme eftervirkninger i dag.

- Mit liv i dag består i, at jeg lukker mig meget inde i mig selv og laver ikke ret meget. Jeg kommer meget lidt ud, og når jeg gør det, så prøver jeg at være steder, hvor der ikke er mange mennesker. Jeg isolerer mig. Jeg har meget få venner tilbage. Jeg har haft svært ved at retfærdiggøre overfor folk, hvorfor jeg blev syg, fortæller han.

Tiden efter hjemkomsten kæmpede han og familien med at forstå. Forstå de voldsomme reaktioner, den voldsomme adfærd, og hvordan de skulle bearbejde det.

Indtil Ole Brian Nielsen fik stillet diagnosen, vidste han ikke, at der var noget, der hed PTSD. Og det var hårdt at indse, at han havde den lidelse, fortæller han.

- Lige der kredsede mine tanker kun om at komme væk, forsvinde fra livet, forlade min familie. Men det kunne jeg ikke, fordi min familie betyder så meget, siger Ole Brian Nielsen.

- Jeg elsker min familie overalt på jorden. Mette har stået så meget imod. At hun har kunnet holde til det, det er mig bare ubegribeligt. Hun har været så hårdt ramt, det har Nikolas også. De to store drenge har prøvet at skubbe det fra sig og har forsøgt at danne sig et nyt liv, i stedet for at høre på deres vrede far, fortæller han. 

Med malerpenslen i hånden finder Ole Brian Nielsen ro.
Med malerpenslen i hånden finder Ole Brian Nielsen ro.
Foto: Selma Bjørnestad Kvist Åstrøm, TV MIDTVEST

Et råb om bedre hjælp - i tide

I dag sidder Ole Brian Nielsen for det meste på sin stol i garagen og maler. Det giver ham ro, og får tankerne til at hvile.

Malerierne vidner om, at livet er blevet en smule nemmere med årene.

- Hans malerier startede med at være meget dystre, nu er de mere spraglede, har hans mellemste søn Benjamin Holm Nielsen observeret.

- Men vi er blevet ret gode til at tale om det svære i forhold til, hvad vi gjorde før. Og han er blevet god til at tilgive nogle ting, og det samme er vi. Han er bedre til at sige undskyld i dag, siger Benjamin Holm Nielsen. 

Men selvom livet er blevet bedre siden de svære teenageår, så ville alle i familien have haft gavn af mere professionel hjælp, er de enige om.

- Vi har ikke fået den hjælp, som vi burde have fået. Man burde være mere opmærksom på familien. Især med tre børn, som er i gang med at blive voksne, de skal jo ikke rammes af sådan en tragedie, siger Ole Brian Nielsen.

Nikolas og Benjamin Holm Nielsen håber også, at der kan komme mere fokus på familiernes lidelse, når en forældre lider efter krig.

- En mere direkte indsats, ville være godt. Vi følte, at støtten var meget vag. Det skal være mere eksplicit og tydeligt, hvor familierne kan få hjælp. Det kunne vi godt have haft brugt. Noget professionel hjælp, så vi ikke selv skulle bearbejde det igennem hinanden, siger Benjamin Holm Nielsen.