66-årig tuk-tuk-fører omkommet i ulykke ved Tim

De pårørende er underettet.

En 66-årig mand fra Holstebro-området har onsdag morgen mistet livet i forbindelse med en tuk-tuk-ulykke på rute 16, der går fra Rinkøbing til Lemvig.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even.

Den 66-årige blev erklæret død på stedet.

Omkring klokken 06 kom manden kørende i sydgående retning i en tuk-tuk på rute 16 mellem Tim og Ulfborg.

Her blev tuk-tuk'en efter alt at dømme påkørt bagfra af en varebil.

En tuk-tuk er et lille trehjulet motorkøretøj, der som udgangspunkt er indregistreret som en knallert.

Ifølge Martin Bjerg fra lokalpolitiet i Ringkøbing var det en 43-årig mand fra Vemb, der sad bag rattet i varebilen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har talt med føreren af varbilen samt flere vidner, der har forklaret, at tuk-tuk'en kørte uden baglys på ulykkestidspunktet.

- Føreren har ramt ham med uændret fart, men har umiddelbart kørt efter reglerne, lyder det fra Martin Bjerg.

Vagtchef Lars Even fortæller i samme ombæring, at føreren af varebilen ikke er sigtet for at have overtrådt loven i forbindelse med ulykken.

Politiet har ingen mistanke om, at der har været alkohol, stoffer eller lignende i blodet på den 43-årige mand.

Mandag morgen er vejen spærret, og der er etableret omkørsel over Tim Kirkeby.

En bilinspektør er nu på vej til stedet. Bilinspektøren skal fastlægge omstændighederne omkring ulykken.

De pårørende til den 66-årige pårørende er underettet.

Vagtchefen forventer, at rute 16 genåbnes omkring klokken 09.30.