100-årige deler gylden opskrift: Sådan får du et langt liv
En ekspert i lang levealder fortæller, at netop de 100-åriges opskrift på et langt liv er den helt rigtige.
Det nygifte par Johanne og Mathias Kjærsgård går med en drøm.
- Jeg vil godt blive 120 år gammel med godt helbred, siger Mathias Kjærsgård.
- Så vil jeg blive 121, overbyder hustruen Johanne.
Parret har to børn sammen, de blev gift i lørdags, og så har de slået sig ned med hus og have i Bækmarksbro.
Det er en tilværelse, de nyder, og som parret på henholdsvis 30 og 31 år gerne vil nyde i endnu ni årtier, så de når den ønskede alder.
- Vi vil gerne leve længe, så vi kan se vores børn blive store og leve deres liv. Og så vil vi bare nyde så meget tid sammen, som vi kan. Nu er vi jo blevet gift, fordi vi godt kan lide at være sammen. Jeg glæder mig til, at vi bliver gamle, så vi skal passe på hinanden, siger Mathias Kjærsgård.
Og så kan man jo passende spørge hverdagens eksperter i at blive gammel om, hvordan man opnår en trecifret alder.
Opskriften er ganske klar. Du skal simpelthen bare være glad. Det mener de 100-årige fra vores nye program 'Længe leve de 100-årige' i hvert fald.
- Jeg har altid haft et lyst sind. Jeg tror, at det er med til, at man stadig kan være glad. At man prøver at finde de lyse sider. Når man har det godt, hvorfor skulle man så gå og se trist ud, siger 101-årige Laura Laursen fra Højslev.
- Hvis man kan blive ved med selv at stå op, klæde sig på og sørge for sin dag, så synes jeg, man er meget glad, fortæller 100-årige Jonna Zakariasen fra Holstebro.
Et godt grin om dagen holder lægen væk
De 100-åriges glædeteori må vi hellere efterprøve hos nogen, der har papir på at være ekspert i lige netop lang levetid.
Det har Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge og professor på Rigshospitalet og leder af Trygfondens center for aktiv sundhed.
Og hun giver fuld opbakning til de 100-åriges teori.
- Noget af det forskning, jeg har lavet, viser, at hvis man ser glasset halvt fyldt fremfor halvt tomt, så lever man længere. Det at være optimist gør, at man lever længere.
- At være optimistisk frem for pessimistisk gør, at man har nedsat risiko for hjertekarsygdomme. Der kan være helt op til syv års forskel på, om man er pessimist eller optimist.
- Det hænger sammen med, at hvis man er optimistisk, så har man som regel mere overskud til at leve sundere, hvorimod hvis man er pessimistisk, har man måske ikke overskuddet til at gå en daglig tur for eksempel, siger professoren.
Glæde kan ofte komme fra samvær med venner og familie. Netop gode venskaber og hyggelige stunder har også en virkning på levealderen.
- Gode sociale relationer er en overlevelsesfaktor. Ensomhed har i undersøgelser vist sig at være lige så farlig som et alkoholmisbrug eller 15 cigaretter om dagen. Mænd, der er meget isolerede, dør tre år tidligere, end mænd der har gode sociale relationer, fortæller Bente Klarlund Pedersen.
- De har fat i den lange ende
Det er alt sammen gode nyheder for det nygifte par, der føler sig på rette vej i jagten på et langt liv.
- Det lyder rigtigt. Det er bare bedre, når man har det godt og er glad, så det kan der kun være sandheder bag. De har jo fat i den lange ende, for de er jo blevet 100. Det bliver vi forhåbentlig også, hvis vi hører efter.
- Ved at gøre de ting, vi godt kan lide, sammen. Vi prøver at være mere i de ting, vi holder af, og de ting, vi synes er sjovt. Så vi må sørge for at grine sammen.
- Jeg plejer at sige, at Johanne får et klap i røven hver dag, og det viser, at jeg elsker hende.
Klap i røven nævner de 100-årige nu intet om. Men du kan se flere livsråd i vores serie Længe Leve de 100-årige, hvor afsnit to nu også ligger klar.