Tævede mand halvt ihjel
31-åring mand fra Vildbjerg varetægtsfængslet for at tæve mand halvt ihjel i Gullestrup.
Det var en voldsepisode fra i tirsdags, som i dag sendte den 31-årige mand bag tremmer.
Den sigtede var tirsdag sammen med en 33-årig mand, som han havde mødt hos Blå Kors i Herning. Under en taxatur mellem Herning og Vildbjerg, bliver de uvenner, og den 31-årige slår den 33-årige flere gange med knytnæve.
Sparker ham i hovedet
Taxachaufføren standser bilen på en P-plads ved Gullestrup, og den sigtede hiver sit offer ud og tæver løs på ham, så han falder om. Herefter sparker den 31-årige på manden, som ligger ned, og han rammer ham blandt andet i hovedet.
Yderste livsfare
Efter slagsmålet kører taxa-chaufføren den 33-årige på skadestuen, hvor det viser sig, at han ud over ydre knubs har fået en blødning i hjernen og han overføres til neurologisk afdeling i Århus, hvor lægerne konstaterer, at han har været i yderste livsfare. Det fortæller Henning Præstegaard fra politiet i Herning.
Begge påvirkede
Under slagsmålet var de begge påvirket af stoffer og alkohol og den 31-årige kunne i dag i retten ikke forklare, hvorfor han var gået løs på den 33-årige.Den 31-årige gerningsmand forsvinder fra hospitalet, og blev først anholdt i går.