Sygehusets arkiv skal på skrump: Hanne har smidt 130 tons papir ud - men det er kun begyndelsen

Ni kilometer arkiv. 

Det er, hvad der gemmer sig af arkiv under Regionshospitaleterne i Herning og Holstebro. 

Hver eneste centimeter er fyldt op med journaler. Journaler, der hver især fortæller deres historie om et lille stykke af hospitalernes historie, der datterer sig helt tilbage til 1895. 

Nu flytter hospitalerne til det nye Supersygehus ved Gødstrup. Derfor er arbejdet i gang med at gennemgå det enorme arkiv. For hvad skal gemmes, hvad skal digitaliseres og hvad skal makuleres?

- Der er simpelthen ikke afsat plads på det nye sygehus i Gødstrup til vores store arkiv. I grunden kommer flytningen også på et ganske fint tidspunkt, det er efterhånden sjældent vi har brug for de gamle journaler, fortæller Christian Bjerrum, der er innocationskonsulent og projektleder på oprydningen. 

Lægesekretær Hanne Mølgaard Bested er med til at rydde op. For hende er arbejdet af den særlige slags. Hun er fra den tid, hvor fem sekræterer havde fuldtidsarbejde med at fremskaffe patientjournaler til lægerne. De selvsamme journaler hun sammen med to kollegaer nu minutiøs gennemgår, inden størstedelen smides til forbrænding og resten sendes til Rigsarkivet i Viborg. 

- Det er et stort arbejde. Vi har allerede smidt 130 tons papirer ud, og vi har nok arbejde til tre mand et par år endnu. Det er et interessant arbejde, man studerer især navne. Der var engang, hvor folk havde mange navne, navne som vi ikke ser så meget i dag. På den måde er det lidt af en historisk rejse at gå på arbejde, siger Hanne Mølgaard Bested. 

Der er stor forskel på, hvilken værdi de enkelte patientjournalier repræsenterer. I sin helhed er indholdet alt for uoverskueligt, men enkeltelementer gemmes af Hanne Bested og hendes kollegaer. De kan i fremtiden fortælle forskere, hvordan sundhedstilstanden var i forskellige perioder. Vigtige oplysninger for at kunne forstå, hvordan sundhedsvæsenet over tid har udviklet sig. 

Et altafgørende arkiv

I dag kan det virke vildt, at millioner af håndskrevne notater sirligt er sat på række og der i den grad er tænkt på, at eftertiden skulle kunne bruge dokumenterne. 

I et tilfældigt blik på arkivet falder vi på en journal fra år 1922. Her kan man i detaljer læse, hvordan hver enkelt læge vurderede tilstanden hos en patient. En tilstand der må have været alvorlig, eftersom patienten var indlagt i intet mindre end 422 dage. Det var længe før der var tænkt på den digitale tidsalder. Det var i en tid, hvor lægens arbejde afhang af en opdateret og veldokumenteret patientjournal.

Alle journaler fra før år 1950 i arkiverne under hospitalerne i Holstebro og Herning bevares og overflyttes til Rigsarkivet i Viborg. Sikkert er det dog, at tonsvins af journaler vil blive kørt direkte til afbrænding. Det vil kun være særlige dokumenter fra tiden efter 1950, der vil blive bevaret. 

- Eksempelvis har vi registre og oversigter over, hvem der har doneret sæd. Den slags skal vi bevare, så man altid vil have muligheden for at gå tilbage og finde frem til en specifik sæddonor, fortæller Christian Bjerrum. 

Årsagen til de mange dokumenter ikke bare flyttes til et andet ledigt kælderlokale er, at journaler skal opbevares under helt særlige temperaturer. Det opfylder lokalerne ved Rigsarkivet i Viborg, men her er ikke plads til den komplette samling af journaler fra de to hospitaler. En anden årsag er, at Rigsarkivet skal have betaling for opbevaring af de mange dokumenter fra hospitalerne i Herning og Holstebro.