Sviatchenko mister sin manager i Celtic

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Erik Sviatchenko mister nu den manager, der hentede ham til Celtic.

Erik Sviatchenko FCM

Landsholdsspilleren Erik Sviatchenko skal have ny manager i den skotske klub Celtic. Den meddeler onsdag, at den norske manager Ronny Deila har valgt at stoppe efter den igangværende sæson. Ronny Deila var manageren der i sommer hentede den tidligere FC Midtjylland-stopper til klubben.
    
Udmeldingen sker tre dage efter, at klubben tabte FA Cup-semifinalen efter straffesparkskonkurrence mod rivalen Rangers, der netop har sikret sig oprykning til den bedste skotske række.
    
Deila kom til klubben for knap to år siden og har oplevet flere skuffelser, selv om klubben sidste år vandt mesterskabet og nu er på vej til at genvinde det.
    
Tidligt i denne sæson missede holdet kvalifikation til Champions Leagues gruppespil efter nederlag til svenske Malmö FF, og efterfølgende blev det til exit fra gruppespillet i Europa League.
    
40-årige Ronny Deila har tidligere været træner for norske Strømsgodset gennem seks år.
    
/ritzau/