Rørt Bach Bak holder megafon-tale
FC Midtjylland-anfører Kristian Bach Bak blev hyldet af FCM-fans. Hør ham takke publikum her.
Han har spillet over 300 superligakampe for FC Midtjylland, men nu er det slut: fra næste sæson er Kristian Bach Bak ikke længere anfører i ulveflokken.
Efter sidste spillerunde i superligaen blev han hyldet af holdets fans, der blev ved med at råbe hans navn.
- Jeg er stolt, men jeg er også ked af det, sagde Kristian Bach Bak.
Derefter løb han ned foran holdets fans, greb en megafon og holdt takketale.
- Jeg er s'gu ikke den bedste fodboldspiller, jeg kan ikke lave finter og driblinger, men jeg kan tackle og jeg kan vinde nærkampe, og I har jublet, når jeg har vundet en tackling, sagde han blandt andet.
Kristian Bach Bak er 33 år og har spillet hele sin professionelle karriere i FC Midtjylland bortset fra tre år i hollandsk fodbold. Fra næste sæson er han assistenttræner i klubben.
Du kan se hyldesten og høre takketalen i videoen øverst i artiklen.