Motortrafikvej mellem Herning og Ringkøbing spærres søndag
På grund af vejarbejde vil motortrafikvejen mellem Herning og Ringkøbing blive spærret fra søndag aften, 23. april til 6. maj
I forbindelse med de færdiggørende arbejder på Holstebromotorvejen, samt driftsarbejder med asfaltering, vil en del af rute 15 mellem Herning og Ringkøbing være spærret fra søndag den 23. april 2017, klokken 18 til mandag morgen den 8. maj.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Rute 15 spærres på en strækning af cirka 5 kilometer fra afkørsel 42, Herning V til Snejbjerg Hovedgade i Snejbjerg i begge retninger.
I stedet etablerer Vejdirektoratet en omkørselsrute via Vardevej (Rute 12) – Mads Eg Damgaards Vej – Dronningens Boulevard og Vardevej (Rute 12) – Mads Eg Damgaards Vej – Ringkøbingvej – Snejbjerg Hovedgade (Rute 195).
Omkørselsruten vil være skiltet.