Melanie er transkvinde og vil dyrke elitesport – men det kan en ny rapport sætte en stopper for

18-årige Melanie Johnsen er transkvinde, og hendes drøm er, at hun kan dyrke Judo på eliteplan. Men en ny rapport fra Danmarks Idrætsforbund kan spænde ben for hendes ambition.

5:43
Melanie Johnsen har to bud på, hvordan konkurrencen kan blive mere fair, når hendes krop kan have en fordel.
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

Melanie Johnsen fra Sunds er transkvinde og skiftede køn som 18-årig.

Hendes helt store drøm er at dyrke sport på eliteniveau mod andre kvinder, men det er ikke nemt at få lov til.

- Min ambition er som transkvinde at slå igennem på elitesport indenfor Judo, siger hun.

En rapport fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) har nemlig givet drømmen, om at dyrke elitesport, et bump på vejen.

I to år har DIF arbejdet på en rapport, der skal give deres vurdering af, om transpersoner skal have lov til at dyrke idræt på eliteplan.

I rapporten konkluderer de, at inklusion ikke er den vigtigste prioritet, når det handler om elitekonkurrencer for kvinder. Det skyldes, at DIF vurderer, at der gennem den mandlige krops udvikling er en præstationsfremmende fordel.

Og det påvirker Melanie Johnsen.

- Jeg føler, at det indskrænker mig til at sige, at jeg kun kan dyrke det som en hobby, og jeg kommer aldrig til at få muligheden for at kunne dyrke det seriøst, siger hun og fortsætter:

- Faren er jo, at transpersoner igen bliver skubbet helt ud, og at sport bliver til noget, som ikke er for transpersoner.

Melanie er for fire dage siden startet på hormonbehandling.
Melanie er for fire dage siden startet på hormonbehandling.
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

Den Internationale Olympiske Komité har anden holdning

Kvinden fra Sunds er for nyligt startet på hormonbehandling, men hendes drøm om at dyrke Judo på højt niveau har ikke ændret sig.

Danmarks Idrætsforbunds vurdering er dog langt fra ens med eksempelvis Den Internationale Olympiske Komité.

I november 2021 præsenterede IOC en ny vejledning om inklusion af transkønnede i idræt.

Retningslinjerne fastslår blandt andet, at man ikke bør antage, at en transkønnet kvinde har en naturlig, unfair fordel i forhold til en konkurrent, der er født som kvinde.

Derfor er Susanne Branner Jespersen, som er sekretariatschef hos LGBT+, ikke begejstret for DIFs mening.

- Vi synes ikke, at det giver nogen mening, at man i Danmark har nogle strammere regler eller lægger op til strammere regler, end man har internationalt set, siger hun.

Vægter fairness højere end inklusion

Det har været svært for Danmarks Idrætsforbund at komme frem til beslutningerne, og derfor har det taget dem to år, oplyser Rikke Rønholt Albertsen, som er bestyrelsesmedlem i DIF.

I alt er DIF kommet frem til syv anbefalinger, hvor de seks af dem handler om at vægte inklusion højst i blandt andet børneidræt. Men på eliteområdet er holdning en anden.

- På eliteområdet der vælger vi at sige, at der er lige konkurrence, og det er det, vi prøver at sikre ved at sige, at vi vægter fairness højere end inklusion i nogle sammenhænge, siger hun.

Men Melanie Johnsen har faktisk nogle bud på, hvordan konkurrence kan blive mere fair, når hendes krop kan have en fremmende fordel.

- Et bud kan være, at jeg skal op mod en, der har en højere vægtklasse end mig, og jeg skal være testet for at mit østrogen og testosterons niveau er korrekt, siger hun.

Det er kun en anbefaling fra Danmarks Idrætsforbund, og dermed er det op til de enkelte forbund at vurdere, hvad deres holdning er til transpersoners deltagelse i elitesport i kvindedelen.

Judoforbundet har endnu ikke meldt ud, hvad deres beslutning bliver.