MCH Arena har Danmarks bedste bane

MCH Arena har Superligaens bedste fodboldbane foran Blue Water Arena, mener anførerne i Superligaen.

Det er bedst at spille fodbold på græsset på FC Midtjyllands hjemmebane, MCH Arena. Og værst på Right to Dream Park i Farum.

Sådan lyder resultatet af en afstemning blandt Superligaens 14 anførere, skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.

MCH Arena har opnået en score på 4,5 på en skala fra et til fem.

- På MCH Arena er det en prioritet at have en god græsbane. Det er dygtige folk, der investerer de nødvendige ressourcer i at levere et helt grundlæggende arbejdsredskab for spillerne.

- Det er en fornøjelse, og det er det store stykke arbejde, spillerne kvitterer for, siger Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen.

Nummer to på listen er Blue Water Arena, Esbjergs hjemmebane. Den har opnået en score på 4,11 og tager andenpladsen for næsen af Brøndby.

Brøndby Stadion får scoren 4,09 i afstemningen.

Mens MCH Arena er i top, er FC Nordsjællands hjemmebane, Right to Dream Park, i bund. Kunstgræsbanen får den suverænt laveste score på 1,40.

Spillerforeningen kårer hvert år Superligaens bedste fodboldbane. Det gør den for at forbedre baneforholdene.

Listen i år ser således ud:

 /ritzau/


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Sport.