Mand reddet ud af brændende lejlighed

Onsdag morgen opdagede en forbipasserende brand i en lejlighed på Gl. Skolevej 31 i Herning. Brandvæsnet måtte redde en mand ud af lejligheden. Han ligger nu i respirator.

Brandmand med slange.jpg

Klokken halv syv onsdag morgen opdagede en forbipasserende, at der kom røg ud af tagvinduet i ejendommen på Gl. Kongevej 31 i Herning.

Politi og brandvæsen ankom til stedet, hvor de måtte redde en 44-årig mand ud af lejligheden på anden sal. Manden, der boede i lejligheden alene, var ved redningen i live, men meget slemt tilredt og ligger nu i respirator på Herning sygehus. Det var i den 44-åriges lejlighed, branden opstod, og tekniske undersøgelser skal nu fastslå, hvad der er sket.

Ingen andre kom til skade ved branden og de kunne alle selv komme ud af ejendommen. Men flere af de øvrige lejligheder har fået skader i forbindelse med branden.