Lastbil med affaldsglas væltet

Hovedvej 12 mellem Ilskov og Sunds er spærret de kommende timer

En lastbil med affaldsglas væltede sidst på eftermiddagen på rute 12 mellem Ilskov og Sunds.

Glasset væltede sammen med køretøjet ud på vejbanen og ned i grøften, og uheldet skaber lige nu store problemer for trafikken i det pågældende område.

Vagthavende hos Midt- & Vestjyllands Politi oplyser, at bilister der kommer fra Viborg-siden bliver kan passere uheldsstedet med stor forsigtighed.

Biler sydfra vil blive ledt forbi stedet via en omkørsel, som er etableret i området.

Oprydningen på uheldsstedet ventes at tage mellem tre og fire timer, oplyser politiet.

Der skete ingen personskade i forbindelse med uheldet, hvor lastbilen først kom ud i rabatten og siden væltede.

 

Se video med billeder fra oprydningen efter lastbiluheldet på rute 12, hvor en lastbil med glasaffald væltede 

 


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien 112.