Hingstekåring fortsætter i MCH trods corona-anbefaling fra regeringen

Ved andre arrangementer i MCH nedsættes antallet af deltagere til 990.

Hingstekåringen fortsætter i MCH.
Hingstekåringen fortsætter i MCH.
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Myndighederne opfordrer alle arrangører til arrangementer med mere end 1000 deltagende til at aflyse eller udskyde grundet coronavirus.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

Alligevel har Dansk Varmblods Hingstekåring, der i disse dage afholdes i Messecenter Herning, valgt at fortsætte arrangementet.

Det oplyser Dansk Varmblod på deres hjemmeside.

- I forbindelse med regeringens anbefaling i forhold til arrangementer, der samler over 1000 mennesker, hæfter vi os ved, at der ikke er kommet et påbud fra myndighederne, men alene en anbefaling. Hvis regeringen havde den holdning, at det ville være uansvarligt at gennemføre arrangementet, ville vi have fået et pålæg, og det har vi ikke, skriver Jan Pedersen, formand i Dansk Varmblod, og Casper Cassøe, direktør i Dansk Varmblod.

Formanden og direktøren oplyser derfor, at der ingen ændringer er i arrangementets

- Ryttere, udstillere, et større antal tilskuere, officials og de mange frivillige hjælpere, der står bag arrangementet, har været i MCH Messecenter Herning siden tirsdag. Vores gæster befinder sig allerede nu i messecenterets haller og følger dagens konkurrencer, lyder det.

MCH fortsætter arrangementer

MCH A/S, der styrer arrangementer i Jyske Bank Boxen, Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter og MCH Arena har lavet ændringer til følgende andre arrangementer, de afholder i den næste periode.

- Niels Hausgaardkoncert: Fredag 6. marts gennemføres den planlagte koncert. Antallet af deltagere reduceres til maksimalt 990.

- John Mogensenhyldest: Søndag 6. marts gennemføres hyldestshowet. Antallet af deltagere reduceres til maksimalt 990.

- Simple Mindskoncert: Onsdag 11. marts gennemføres koncerten. MCH skriver, at der forventes nogle tilpasninger.

Følg med i, hvilke arrangementer der aflyses i artiklen herunder:

Følg den store arrangement-oversigt her.