1:39
Se her højdepunkterne fra fredagens kamp.
Foto: METALLIGAEN.TV

Herning skøjtede mod sønderjyderne: Se højdepunkterne fra kampen

Semifinalerne i kampen om det danske mesterskab i ishockey er helt lige efter fredagens kampe.

Her lykkedes det for Sønderjyske og Aalborg Pirates at udligne til 1-1 i deres respektive semifinaler mod Herning Blue Fox og Esbjerg Energy.

Sønderjyske var ellers længe bagud, men vandt med 4-3 efter forlængelse over Herning Blue Fox.

Sønderjyske kom også bedst fra start, da David Madsen scorede til 1-0 efter 14 minutter, men bare 54 sekunder efter udlignede From for Herning.

Midtvejs i anden periode kom Sønderjyske igen foran ved William Boysen, men Herning vendte det på hovedet, da From og Lukas Bang scorede to gange inden for et minut senere i perioden.

Det trak op til Herning-sejr, men med fem minutter tilbage af tredje periode udlignede svenske Gustav Nielsen.

Efter ni minutters forlængelse blev en anden svensker helt, da Villiam Haag scorede til 4-3 i powerplay.