FCM-ejer: - Tre mål på syv minutter kan gøre meget

Normalt stiller milliardær og FCM-ejer Anders Holch Povlsen ikke op til interview om FCM, men efter DM-guldet kom i hus, gav han et kort interview til Viaplay.

Her forholdt han sig til kampen, hvor FC Midtjylland var bagud 0-2, men alligevel sikrede sig det danske mesterskab.

- Det begyndte at blive en lille smule spændende. Der var nedtrykt stemning (,da FCM var bagud 2-0 red.), men tre mål på syv minutter kan gøre en del, sagde FC-Midtjylland ejeren til Viaplay.

Med DM-guldet har FC Midtjylland vundet guld eller sølv i seks af de seneste syv sæsoner. Det danske mesterskab er nummer fire i rækken, og med sejren skal midtjyderne igen forsøge at spille sig i Champions League.

Sidst midtjyderne var med i CL-gruppespillet var i 2020, hvor corona-nedlukningerne betød, der ikke måtte være tilskuere på stadion.

Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen købte sig først ind i FCM i 2021 og blev hovedejer i 2023.