Fakta-røvere anholdt - Begge erklærer sig skyldige

To unge mænd forsøgte at røve en Fakta i Herning tirsdag aften. Lokalpolitiet i Herning her nu anholdt de to røvere.

Forsøget på røveri fandt sted tirsdag aften.
Forsøget på røveri fandt sted tirsdag aften.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

De to røvere som tirsdag forsøgte at røve Fakta på Vestergade i Herning er blevet anholdt. De to mænd kom maskeret ind i butikken og forsøgte at true sig til penge, men kom tomhændet derfra. 

Politiet offentliggjorde overvågningsbilleder af de to mænd i håb om at offentligheden kunne hjælpe dem på rette vej, og det har båret frugt.

- Vi har anholdt begge mænd. Dels ud fra signalement og dels ud fra gode tips fra offentligheden. Anholdelsen bunder i en god gedigen efterforskning, siger Bent Smedegaard fra Lokalpolitiet i Herning.

De to anholdte komme begge fra Herning. Det drejer sig om henholdsvis en 20-årig og en 17-årig. De er begge blevet sigtet for forsøg på røveri, som de erklærer sig skyldige i. 

De to mænd er efterfølgende blevet løsladt indtil retssagen.