En helt særlig gæstetræner: Sportslegende besøgte speedway-børn i Herning

Små aspiranter på motorcykler mødte i dag en 17-dobbelt verdensmester i Speedway.

Børn helt ned til fem år var med på speedwaybanen med Erik Gundersen i dag.
Børn helt ned til fem år var med på speedwaybanen med Erik Gundersen i dag.

- Det er rimelig vildt, sagde niårige Oskar, da han i dag var til træning i Speedway. 

Han går i Herning Speedway Klub, og fik sammen med fartglade kammerater besøg af en ganske særlig gæst. 

Erik Gundersen er 17 gange blevet verdensmester i sporten. For over 30 år siden blev han invalid som følge at massestyrt i en VM-finale. Alligevel er han tilbage på banen som træner. 

- Jeg brænder jo for den her sport. Den har været en del af mit liv, hele mit liv, siger den 63-årige speedwaykører. 

0:39
Ace Simonsen håber på at blive ligeså god som dagens gæstetræner. Her forklarer han, hvad han har lært af Erik Gundersen.
Foto: Esben Kock Jensen, TV MIDTVEST

I dag træner han børn helt ned til fem år på banen i Herning. 

- Det allervigtigste for mig er at se et barn i øjnene, som får en oplevelse på en motorcykel, når det lykkedes for dem. For det er svært. Det er ikke noget, man bare sådan lige gør, siger han og kniber øjnene sammen, mens han holder øje med de små fartglade racerkører. 

Erik Gundersen begyndte selv til speedway, da han var 11 år gammel. Siden er det blevet til 17 verdensmesterskaber.
Erik Gundersen begyndte selv til speedway, da han var 11 år gammel. Siden er det blevet til 17 verdensmesterskaber.
Foto: Andrea Marie Marschall, TV MIDTVEST

Fart og blå mærker

Det er især farten, de unge speedwaykører i Herning nævner, når man spørger dem, hvorfor de kører Speedway. 

- Fart. Men også sammenholdet. Bare se på, hvor mange, der er herude i dag. Og alle kender hinanden og er søde ved hinanden, siger 16-årige Oliver Petersen fra Sørvad. 

Som de andre kører er han glad for at få træning af en 17-dobbelt verdensmester i sporten, og han drømmer om blive ligeså succesfuld som han. 

[Tilpasset] Speedway Erik Gundersen  (3)
Foto: Andrea Marie Marschall, TV MIDTVEST

Det samme gør niårige Oskar Simonsen fra Kragelund også. 

- Jeg drømmer om at vinde fem verdensmesterskaber, siger han selvsikkert efter dagens træning.

Men det er ikke kun drømmene, Erik Gundersen er taget til Herning for at give videre. 

- Man passer meget på sine børn i dag, det skal man også. Men det er også godt, at de kommer ud og får et par blå mærker, det sker der ikke noget ved, siger han. 

2:01
Herning Speedwayklub fik helt ekstraordinært besøg af den 17-dobbelte verdensmester Erik Gundersen