7-årig er fundet igen

Den 7-årige pige, som politiet efterlyste i Herning er fundet og hjemme igen.

Opdateret kl. 20.09

    Den 7-årige pige, der sidst var set omkring kl. 17.00 i Herning, er fundet igen.

    - Hun dukkede selv op derhjemme og anede ikke, at hun havde været efterlyst, fortæller siger Ole Vanghøj, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi. 

    Politiet oplyser, at hun er kommet hjem i god behold. 

    Pigen var sidst set af en bekendt omkring kl. 17.00. Her cyklede hun ad Møllegade i sydlig retning i Herning by på en lyserød/lilla cykel.