6. klasse efter landsfinale: Vores mål var at slå A-klassen

Det blev ikke til guld for de midtjyske mestre fra Vildbjerg i konkurrencen om at blive årets klogeste 6. klasse.

Det blev til en fjerdeplads til  6.b fra Vildbjergskolen, der i dag deltog i konkurrencen Smart, Parat, Svar, hvor elever fra hele landet har konkurreret om at blive Danmarks klogeste 6. klasse.

Nederlaget i finalen slog dog ikke dog ikke eleverne ud.

- Det er ærgerligt, at vi ikke vandt, men det var sjovt at være med. Og vores mål var bare at slå A-klassen, og det gjorde vi, siger Thea Pennerup Dahl Madsen, 6b og henviser til de tidligere konkurrencer, hvor klassen fra Vildbjerg blev landsdelens klogeste.

Vinderne blev 6.c på Stenhus Kostskole i Holbæk.

SMART, PARAT, SVAR

Hygge med kage

Konkurrencen blev optaget i Odense, så efter konkurrencen ventede en lang bustur hjem. Det var også en tilfreds klasselærer, der kunne guide klassen ud til bussen.

- De klarede det godt. Jeg er en stolt klasselærer. Nu skal vi bare hjem med bussen og fejre deltagelsen med noget kage, siger klasselærer Michael Christensen og tilføjer:

- De har nydt oplevelsen. 

For at blive Danmarks klogeste 6. klasse, skal man kunne svare på nogle svære spørgsmål. Hvis du har lyst til at teste, om du kan svare på nogle af de samme spørgsmål som finaleholdene, kan du prøve det her.


Læs flere artikler fra Herning eller i kategorien Uddannelse.