To 27-årige mænd tiltalt for voldtægt og indespærring

Ifølge anklageskriftet blev en kvinde indespærret og voldtaget i en personbil under en køretur fra Herning til Holstebro.

Ved Retten i Herning falder der fredag dom i sagen, hvor to 27-årige herningensere er tiltalt for at have voldtaget og indespærret en kvinde.
Ved Retten i Herning falder der fredag dom i sagen, hvor to 27-årige herningensere er tiltalt for at have voldtaget og indespærret en kvinde.

Ved Retten i Herning begyndte i dag en retssag, hvor to 27-årige mænd fra Herning er tiltalt for voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og frihedsberøvelse af en kvinde den 11. juli sidste år.

Ifølge anklageskriftet har de to mænd på en køretur mellem Herning og Holstebro holdt kvinden indespærret i en personbil fra kl. 00.45 til 03.55 ved at blokere bildøren og ved vold forhindre hende i at forlade bilen.

Under køreturen har de "i forening og fælles forståelse", som der står i anklageskriftet, forgrebet sig på kvinden.

En af de tiltalte lagde hende på bagsædet og fastholdt hende ved greb om nakken og en arm og slog hendes hoved gentagne gange ind i bildøren. Efterfølgende skal han have "befølt hendes bryster under tøjet, kysset hende på hovedet, trak hendes bukser og trusser ned over knæene", inden han gennemførte samleje til udløsning, imens den anden blokerede bildøren.

Derefter gennemførte den anden tiltalte samleje med kvinden til udløsning, eller på ukendt måde fik han udløsning ud over hende, som der står i anklageskriftet.

Ifølge anklageskriftet skal de to tiltalte herningensere endnu en gang begge have gennemført samleje med kvinden.

Anklager Pia Koudahl kræver mændene idømt en fængselsstraf samt udvisning af Danmark.

Der er afsat fire retsdage til sagen, hvor den første fandt sted i dag. Der falder dom på fredag.