18-årig anholdt for ulovlig besiddelse af kniv

Lørdag nat har politiet anholdt en 18-årig mand ved ungdomshus i Herning.

Politibil.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Lørdag nat rykkede politiet ud til ungdomshuset Kontrast i Herning. Her anholdt de en 18-årig mand for at være i ulovlig besiddelse af en kniv. Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi skulle knivens blad være 12,5 centimeter langt.

Politiet modtog kl. 2:30 en anmeldelse om, at der befandt sig mellem seks og otte uønskede personer på stedet, som man ikke kunne få væk derfra. 

- Da vi kommer derned, er der en folk unge med anden etnisk baggrund, som vi har haft fokus på et stykke tid, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.

- Den mand vi anholder, har villet give kniven til en af sine venner, fordi vi kom derned. Vennen nægter dog at tage imod kniven, oplyser han. 

Flere kriminelle domme bag sig

Den 18-årige, som politiet anholder, har tidligere domme for almindelig vold og for vold mod tjenestemand fra 2018 på sig. Men her stopper kriminaliteten ikke.

- Han har tidligere i år også været sigtet for at være i ulovlig besiddelse af kniv, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch. 

Den 18-årig blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor han er blevet fængslet i fire uger.