Valget er udskrevet: Her er, hvad du skal vide

Tirsdag den 1. november skal vi til folketingsvalg. Her er et overblik over de ting, som er gode at vide, inden du skal stemme.

Den 1/11 mødes vælgere og valgtilforordnede igen, når der skal være folketingsvalg.
Den 1/11 mødes vælgere og valgtilforordnede igen, når der skal være folketingsvalg.
Foto: Lasse Hagelund Uttrup

De næste uger står i valgkampens tegn. Lygtepælene prydes af plakater, og politikerne går på gaden med blomster, bolsjer og brochurer.

Mens du overvejer, hvem der skal have dit kryds, kan du læse med her og blive klogere på, hvordan folketingsvalget egentlig fungerer.

Hvad stemmer vi om?

Der skal være valg til folketinget mindst hvert fjerde år, og det er statsministeren, der bestemmer, hvornår det skal være. Det sidste valg til folketinget fandt sted 5. juni 2019.

Der skal findes 179 folketingsmedlemmer. Af dem bliver 175 valgt i Danmark, mens de sidste fire bliver valgt på Grønland og Færøerne.

Pladserne i Folketinget bliver fordelt efter, hvor mange stemmer partierne og kandidaterne får. Og de valgte kandidater kommer så til at udgøre det nye folketing.

Det er sikkert, at to af de nuværende folketingsmedlemmer fra Midt- og Vestjylland ikke bliver genvalgt. Jakob Sølvhøj (Enhedslisten) og Orla Østerby (løsgænger) genopstiller nemlig ikke. 

Desuden har Andreas Steenberg (Radikale Venstre) og Alex Vanopslagh (Liberal Alliance) skiftet opstillingskreds, så de ikke skal vælges her i landsdelen længere. 

Derfor vil der også komme flere nye midt- og vestjyske medlemmer af Folketinget denne gang, hvis landsdelen får det samme antal mandater som nu. Det er dog langt fra sikkert.

Hvem kan du stemme på?

Der er to storkredse, der dækker Midt- og Vestjylland, nemlig Vestjyllands Storkreds og Nordjyllands Storkreds. Hvem du kan stemme på afhænger af, hvilken storkreds du bor i. Du kan stemme på alle de kandidater, som er opstillet i din storkreds, men ikke på kandidaterne fra andre storkredse.

Den største del af TV MIDTVEST’s sendeområde er dækket af Vestjyllands Storkreds. Den dækker fra Viborg og Silkeborg i øst til Vesterhavet i - nåja - vest. Tre kommuner her i landsdelen hører til Nordjyllands Storkreds – nemlig Thisted, Morsø og Vesthimmerland.

Du vil måske støde på, at en kandidat er opstillet i eksempelvis Ikast-kredsen. Det er fordi storkredsene er opdelt i mindre kredse, som hver især opstiller kandidater. Men selv om en kandidat er opstillet i for eksempel Ikast-kredsen, kan du stadig stemme på vedkommende, hvis du bor i en af de andre kredse i Vestjyllands Storkreds.

Hvor mange stiller op?

I Midt- og Vestjylland er der cirka 115 kandidater, som stiller op for et af i alt 14 partier til folketingsvalget. Ved sidste valg var der 13 partier, men siden har Frie Grønne, Danmarksdemokraterne og Moderaterne samlet vælgererklæringer nok til at opnå opstilling til folketinget. Til gengæld har vi vinket farvel til Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs.

Der vil altså stå 14 forskellige partier på den stemmeseddel, du får på valgdagen. Og under hvert parti vil der så stå et antal kandidater. Du kan enten sætte kryds ud for partiets navn eller ud for en af partiets kandidater.

Hvor mange skal vælges?

I hver storkreds skal der vælges et antal folketingsmedlemmer. Først uddeles kredsmandaterne, som der er 13 af i Vestjyllands Storkreds og 15 i Nordjyllands Storkreds.

Derefter kigger man på tillægsmandaterne, som der er 40 af på landsplan. De skal sikre, at mandatfordelingen afspejler stemmefordelingen på landsplan. Og det er tit tillægsmandaterne som sikrer, at de mindre partier også får kandidater valgt flere steder i landet.

Eksempelvis sidder Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten lige nu på et tillægsmandat.

Det er ikke bestemt på forhånd, hvor mange tillægsmandater der tilfalder hver storkreds. Ved sidste valg fik eksempelvis Vestjyllands Storkreds tre tillægsmandater og Nordjyllands Storkreds fire. I hverdagen på Christiansborg er der ikke forskel på, om man er valgt på et kredsmandat eller et tillægsmandat.

Hvornår er der et resultat?

På selve valgdagen bliver det normalt afgjort mellem klokken 22.00 og 00.00, hvor mange mandater de enkelte partier får valgt i hver storkreds.

Men kandidaterne kan ikke sove roligt alligevel. 

De ved først dagen efter, om det lige præcis er dem, der er blevet valgt. Det afhænger nemlig af de personlige stemmetal, og de bliver først talt op dagen efter valget.