Rishigeshan er flyttet fra Humlebæk til Hammerum under valgkampen: - Det er fedt at komme i gang

30-årige Rishigeshan Balachandran bor i Humlebæk, men de næste fire uger bor han hos sin svigermor i Hammerum, for han stiller op for Frie Grønne i Vestjyllands Storkreds.

Rishigeshan Balachandran håber, at folk bliver nysgerrige på, hvem han er, når de ser valgplakaten.
Rishigeshan Balachandran håber, at folk bliver nysgerrige på, hvem han er, når de ser valgplakaten.
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST

Lygtepæle, træer og elmaster bliver fyldt med smilende ansigter og kreative tekster.

Lørdag ved middagstid begyndte kandidater og frivillige nemlig at hænge valgplakater op.

En af de mange kandidater er 30-årige Rishigeshan Balachandran, der bor i Humlebæk, men som skal bo ved sin svigermor i Hammerum de næste fire uger, fordi han stiller op for Frie Grønne i Vestjyllands Storkreds, da partiet manglede en kandidat der.

- Det er fedt at komme i gang. Jeg begyndte på aspirantkurset hos Frie Grønne i januar, hvor vi fik træning i debat og i at tale med medier. Men nu bliver det pludselig meget virkeligt, sagde han, efter at de første plakater var hængt op i Herning.

Men det er ikke bare byen, der er ny for kandidaten.

- Det er angstprovokerende. Jeg er jo ikke en af de store garvede politikere på Christiansborg, men jeg håber at lære mere og mere, og så deltager jeg i debatter med mine medborgere på sociale medier, og nu tager jeg aktiv del i demokratiet og skal dele ud af vores kerneværdier, forklarer han.

Q
283653-5e56c5a9.jpeg
Rishi Balachandran
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti
Se profilside

Vil repræsentere minoriteter

Rishigeshan Balachandrans forældre flygtede fra Sri Lanka til Danmark i midten af 80’erne, og selv om han ikke er opvokset i Sri Lanka, så har hans opvækst været fyldt med tamilske traditioner.

- Jeg kommer til at repræsentere tamilerne - men også bare generelt minoriteter, og så håber jeg, at folk vil give mit parti og mig en chance på trods af, at de tidligere har stemt på et andet parti, siger han.

Plakaterne må hænge i lygtepælene indtil otte dage efter valget den 1. november.

Se nedenfor hvordan kampen om lygtepælene gik i det midt- og vestjyske. 

1:59
De kommende uger er lygtepælene godt skjult af valgplakater, for fra i dag er det tilladt for folketingskandidaterne at have deres ansigt og parti hængende i dem.
Foto: Anders Meyer, TV MIDTVEST