Afdød vagabond sætter stadig spor i nutiden på Marias gård

Denne artikel er med i sommerserien ”Fik du læst?”, hvor vi hver dag finder en artikel frem til et godt gensyn.

'Husly og mad gør vagabonden glad. Tak.'

'Tak for denne gang - Stille Fritz.'

Bag på ladeporten til Maria Johansens gård ved Ulbjerg står ordene side om side med sjove tegninger. De forestiller skøre og skæve mennesker med hver deres særlige udtryk.

Alle sammen underskrevet med navnet 'Stille Fritz', dato og årstal.

- Vi kommer aldrig til at skifte den her dør, selvom den er lidt våd i bunden og måske godt kunne trænge til det. Det er jo lokalhistorie, siger Maria Johansen, der for nylig flyttede ind på gården og i den anledning fik øje på tegningerne.

Indtil for nylig kendte hun dog ikke til historien bag tegningerne. Men hun blev så nysgerrig, at hun besluttede sig for at undersøge det nærmere. 

Nu har hun skrevet en artikel til det lokale magasin Fjordklyngen om vagabonden Stille Fritz, der gik i området i 70'erne og satte spor overalt.

- Jeg synes, det er spændende at høre om, hvad han var for en person, og hvad han oplevede af ting for x-antal år siden, og som jeg ikke selv har prøvet, siger hun.

Gav skulpturer i bytte for mad

Stille Fritz var mest kendt i området omkring Stoholm og Fjends, hvor han vandrede rundt som vagabond for 30 år siden. Den farende svend gik på landevejen, fra han var 20 år.

På den lange vandring har han sat spor med tegninger og snittede stenfigurer. Det var små signaturer, som han gav i bytte for mad, drikke og husly.

Et af de steder, hvor Stille Fritz var en velkommen gæst, var på det nu nedlagte Lundgaard Teglværk i Stoholm. Stedet er stadig fyldt med hans tegninger fra dengang.

Her har Søren Sørensen, der er fjerde generation på teglværket, også gemt de små skulpturer, som Stille Fritz fremstillede og gav som gave i sin tid. 

- Fritz har været en del af mit liv altid. Det er ikke hver dag, jeg tænker på ham, men man kan ikke lade være med at tænke på ham, når man går forbi figurerne, siger han.

Han har hjulpet Maria Johansen med at dykke ned i historien om Stille Fritz.

- For mig er han et symbol på en frihed og på at stå udenfor kasserne, siger Søren Sørensen.

Sværere at være vagabond i dag

Da Maria Johansen skulle skrive artiklen om Stille Fritz til det lokale magasin, blev hun overrasket over, hvor mange der havde hørt om eller kendt til Fritz.

- Der var mange, der havde en historie, de ville have tilføjet om ham, siger hun.

Hendes indtryk er, at han mødte mange fordomme på sin vej. Hun mener også, at vores samfund i dag, slet ikke har plads til en mand som Stille Fritz.

- Samfundet har ændret sig, tror jeg. Man er måske ikke så venligtsindet overfor folk, man ikke har mødt, og som trænger sig på og spørger om, de må sove her for natten, siger Maria Johansen.

Selv ville hun nok også være på arbejde på den tid af døgnet, hvor en vagabond som Fritz kunne tænkes at kigge forbi hendes gård, mener hun.

Stille Fritz døde i oktober 1990 og ligger begravet på Mønsted Kirkegård ved siden af Kristian Kold, der var Tordenskjolds Kammertjener.

Fritz havde selv lagt penge til side til gravsted og komsammen efter begravelsen.