Mor, far, eksmand og syv børn bor under ét tag: Se, hvordan de bor

Mange huse har i dag to afdelinger – en til forældrene og en til børnene. Det har familien Tatarczuk ved Viborg egentlig også. Deres to afdelinger er dog lidt anderledes.

For i den ene bor Christina og hendes mand, Kim, sammen med de mindste af de syv hjemmeboende børn, mens Christinas eksmand, René, bor i den anden afdeling sammen med teenagerne.

- Kim og jeg er gift, men vi er ikke kærester med René, og vi har respekt for hinandens privatliv. Så det er lidt mere et familiekollektiv. Men vi er ikke ubetinget kollektivtyperne, så vi har fået det skabt på den måde, at der er mulighed for at have sit eget midt i det hele, fortæller Christina.

De har brugt lang tid på at finde den helt rigtige placering og på at tegne, hvordan huset skulle være. For når man er en familie på ti, så er det svært at finde et eksisterende hus, der opfylder alle behov.

- Det her hjem er blevet til, fordi vi er den flok, som vi er, og fordi vi er så mange og så umage en flok, så var der ikke ret mange huse, der passede til vores behov. Vi ville ikke skulle adskilles, men have ét fælles hjem.

Funktionalitet og privatliv

I huset på 450 kvadratmeter er der masser af detaljer, som man måske ikke lige tænker over, hvis man ”kun” er far, mor og to børn.

Der er for eksempel tre ovne, to køleskabe, to opvaskemaskiner, to vaskemaskiner og to tørretumblere. Alt sammen fordi det skal fungere i hverdagen.

- Vi har virkelig prøvet at tænke funktionelt og effektivisere ved at skabe systemer omkring indkøb og vasketøj. Vi er mange mennesker og har meget vasketøj og opvask. En opvaskemaskine er altid tømt, så der er et sted at sætte det beskidte hen, fortæller René.

Midt imellem de to afdelinger ligger køkkenet og spisestuen, som de kalder orangeriet. Det er husets hjerte. Og her står et over fem meter langt spisebord og en stor sofa.

Men der er også masser af kroge og hjørner, hvor man kan trække sig og få lidt mere privatliv.

- Hele ideen kom, da vi var i et kæmpestort sommerhus alle sammen, hvor vi kunne være sammen alle sammen i et stort rum med mulighed for at trække sig. Med skydedøre kan vi lukke af til hver afdeling, og så har vi skabt nogle arbejdsstationer og små lounger, hvor man kan sidde og slappe af eller arbejde, mens man er i fællesrummene, siger Christina.

Kan omdannes til generationshus

Familien rummer alt i alt ni børn, hvoraf de to ældste er flyttet hjemmefra, og tre voksne. Christina er mor til dem alle sammen, mens René er far til otte, og Kim er far til den yngste.

I udgangspunktet skulle alle de syv hjemmeboende børn have et værelse, men sådan blev det ikke. Det har kun de ældste, mens de mindste deler værelse, og flere af dem sover også sammen med Kim og Christina i en kæmpe seng.

- Fællesrummene er de allervigtigste. Værelserne betyder ikke helt så meget. De er til at sove på eller trække sig tilbage på. De store bruger deres værelse meget, mens de små finder tryghed i at have værelse sammen, forklarer Christina.

Husets vægge er lavet, så de er lette at pille ned, og der kan tilføjes nye vægge, efterhånden som familien vokser og bliver ældre. Drømmen er, at børnene vil flytte ind engang, når de bliver voksne og selv har fået børn.

- Huset er bæredygtigt på den lange bane. Det kan vokse med os og forhåbentlig blive et generationshus, når vi er bedsteforældre. Det kan også passe til os om 20 eller 30 år.

Familien på ti er ikke i tvivl om, at de har fået skabt deres drømmehjem.

- Jeg kan godt forstå, at det kan virke mærkeligt på andre, men jeg kunne ikke forestille mig at leve anderledes i dag. Her er så rart at være, og det er bare følelsen af hjem, siger Kim.