Ledende overlæge: - Sådan angriber corona kroppen - og sådan hjælper vi de hårdest ramte

Hvad er det for et behandlingsforløb, man gennemgår, når man bliver ramt af corona? Det og andet svarer en ledende overlæge på i det følgende.

Mads Vandborg er ledende overlæge for operation og intensiv i Hospitalsenheden Midt. I det følgende giver han dig svar på nogle af de spørgsmål, du måske sidder med i forhold til coronas indvirkning på kroppen.

Hvordan påvirker corona kroppen?

- Det er kun ganske få covid-19-patienter, som bliver indlagt. Når man bliver indlagt, bliver man først indlagt på Medicinsk Afdeling, hvor man får behandling med ekstra ilt. Det er kun de allerdårligste, som får brug for hjælp til at trække vejret, og de bliver så indlagt på intensiv og får respirator-behandling.

- Det, som vi ser ved de her patienter, der får covid-19, er, at de primært bliver ramt på deres lunger. De får svært ved at ilte deres blod, fordi de får svært ved at trække ilten fra lungerne og over i blodet. De får svært ved at trække vejret. Det er det, de giver mest udtryk for. Og så er der alle de andre symptomer, vi kender fra en almindelig influenza: Man bliver enormt træt, man får høj feber, og man føler ikke, man har kræfter til noget.

Ledende intensivoverlæge og en nu rask patient sætter ord på, hvordan coronavirus føles, og hvor syg man bliver.

Hvad sker der, hvis symptomerne bliver alvorlige?

- Her kan vi hjælpe dem på en anden måde end på en medicinsk afdeling. Vi kan blandt andet lægge dem i respirator. Det vil sige, at vi hjælper dem med at trække vejret, hvor vi først lægger dem i en bedøvelse: Vi giver dem sovemedicin, smertestillende medicin og indimellem noget muskelrelakserende medicin for at sikre, at de ikke hoster. Og så hjælper vi dem i en periode med at trække vejret, hvor vi giver dem ekstra ilt via respiratoren for at sikre, at de skal komme over det her.

- Vi hjælper dem jo med respiratoren, men vi ved også, at der er rigtig god evidens (underbyggende forskning, red.) for at vende dem rundt, så de ikke ligger på ryggen, men ligger på maven i stedet for. Så får man iltet nogle steder i vores lunger, som ellers ikke bliver iltet. Så vi gør det ved vores intensive patienter med covid-19, at vi lægger dem i det, vi kalder et bugleje. Det gør vi så i 16 timer, og så efterfølgende ligger man dem om i rygleje i 8 timer. Bugleje har vist sig at kunne gøre en forskel for covid-19-patienterne i forhold til at kunne optage ilt.

- Det er primært lungerne, det rammer. Men hos nogle enkelte rammer det også andre organsystemer. Det er både vores hjerte og vores kredsløb, hvor vi kan gå ind og understøtte med medicin, så vi holder blodtrykket oppe og holder hjertefrekvensen oppe. Vi kan også gå ind og give en dialyse, fordi nyrerne kortvartigt bliver slået i stykker.

Hvad er det gængse sygdomsforløb?

- Langt, langt de fleste, der får coronavirus, er hjemme og skal behandles hjemme. Så er der nogle enkelte af dem, der kommer på sygehuset, og så er det et fåtal af dem, som så igen kommer på intensiv.

- Vi har jo både patienter, som vi får op og behandler, hvor det går rigtig godt, hvor de kommer ud af respirator igen og ud af intensivafdelingen. Og der er selvfølgelig også nogen, som har en meget svær periode og ligger i respirator i lang tid.

Hvem bliver hårdt ramt af corona?

- Det er en stor variation, vil jeg sige. Det er primært mennesker, som har sygdomme med sig i forvejen. Men der er også andre, som kan blive ramt af det her. Vi har faktisk ikke forklaringen på, hvorfor mennesker, der ikke har nogen sygdom, bliver så hårdt ramt, at de skal på en intensivafdeling.

- Det er det her svigt, de har i deres lunger, hvor de simpelthen ikke formår at ilte blodet og dermed organsystemerne. Nogle kan have kroniske lidelser i forvejen - det kan være astma, eller det kan være rygerlunger. Andre har andre kroniske sygdomme. De har udtalt større risiko for at ende i en respirator. Men vi ser altså også patienter, som ikke er syge, ende i en respirator.

Hvad er det for en opgave, I er i gang med at løse?

- Det har været en meget stor opgave, vi har været igennem de seneste uger. Men det er også en opgave, som vi faktisk er vant til, når vi ser på den enkelte patient. For det, vi ser, er de samme symptomer, som vi ser ved særlig udtalt influenza. Så vi behandler egentlig på en måde, vi har gjort tidligere; som vi allerede kender. Her har vi bare mange flere af dem, og så rammer de lidt hurtigere og mere alvorligt, end vi ellers har set ved influenza tidligere.