Fire spændende opskrifter fra klimakokken

Troels Mølgaard Kornum giver fire anderledes opskrifter på kødfrie retter, der er klimavenlige.

Klimakok Troels Mølgaard Kornum
Foto: Poul Gerner / TV MIDTVEST

Mange tror at vegetarisk mad er kedeligt og svært at lave. Men sådan er det slet ikke, lyder det fra Troels Mølgaard Kornum, kok og ekspert i klimavenlig mad.

Ved at skære ned på kød og mejeriprodukter hjælper vi nemlig klimaet.

Her giver Troels Mølgaard Kornum fire opskrifter på nogle af hans egne yndlingsretter. 

 

Falaffel: (4 personer)
400 gram kikærter
Et kvart bundt persille
1 fed hvidløg
3 æg
2 tsk salt
2 spk rasp

Fremgangsmåde:
Bland ovenstående ingredienser og kør det lind på en foodprocessor.
Varm olien op på en pande med høj kant og steg kugler af i en passende størrelse.
Smag til med koriander, chili, spidskommen, salt og citronsaft og -skal.

 

Fladbrød: (4 personer)
10 g gær.
1 dl vand
En kvart dl olie
280 gram mel
Lidt sukker
Salt

Fremgangsmåde:
Bland det hele i en skål eller i på en røremaskine.  Lad det hæve i cirka to timer, rul det helt flad ud som pandekager og bag af på en rygende varm pande.
Alternativt kan man også bruge pitabrød.

 

Rødbedehummus: (4 personer)
3 store rødbeder
1 fed hvidløg
Lidt persille
En lille portion kogte kikærter
Lidt smør
Lidt spidskomme og koriander stødt
Citron saft og skal
Hvid sesam
Oliven olie
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Sæt rødbederne til at koge i rigeligt vand.
Sæt en pande over og begynd langsomt at riste dine sesamfrø. De skal blive helt gyldne og sprøde, eventuelt kan du tilføje en smule olie under processen.
Når rødbederne er helt møre, tager du dem hen til vasken og køler dem af med koldt vand.
Af sesamfrøene og tør panden over med en stykke papir eller en klud.
Nu skal de forkogte kikærter ristes forsigtigt på panden med hakket hvidløg, spidskommen og koriander.
Mens du gør det, smutter du rødbederne.
Alle ingredienser køres enten igennem en foodproccesor eller blendes med en  stavblender i en dyb skål.
Smag til med salt, peber, citronsaft, citronskal og olivenolie.

 

Bruschetta med tomat og brændte røde peber: (4 personer)
2 røde peberfrugter
5 tomater
1 fed hvidløg
Persille, basilikum eller hvilken som helst frisk krydderurt
Brød, det behøver ikke være friskt
Olivenolie
Eddike
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Skyl peberfrugter og tomater og pil kerner væk.
Pil det ene fed hvidløg og hak det helt fint.
De røde peberfrugter skal skæres i nogenlunde samme størrelser som tomaterne, cirka en gange en centimeter.
Rist brødet i skiver på en brødrister eller en tør pande. Indtil brødet er sprødt, uden at blive til knækbrød.
Varm en pande med olie, indtil den er meget varm.
Kom peberfrugterne og hvidløg på og rist det godt af. Når det har ristet i tre minutter, så kom lidt eddike på. Lad saften reducere og nærmest koge væk. Husk, det skal foregå under høj varme!
Smag til med salt og peber.

Velbekomme!