Voldssag måske forsøg på voldtægt

Efter en bytur i weekenden har en kvinde anmeldt 3 mænd for vold.

Den 19-årige fra Herning var natten til lørdag på vej hjem fra en bytur, da hun kl. 3.30 blev passet op i Bredgade i Herning.

Trukket ind i gyde

Tre unge mænd trak hende ind i en gyde ved TDC-butikken.Kvinden fik dog sparket en af mændene i skridtet men fik derefter bank af en af de andre i form af knytnæveslag i ansigtet.Kvinden havde et blåt øje, da hun onsdag mødte op på politistationen i Herning.

Måske voldtægtsforsøg

Anmeldelsen optræder hos politiet som en voldssag , men der kan også være tale om forsøg på voldtægt, oplyser Jeppe James Olsen, politiet i Herning.

Usædvanligt detaljeret signalement

Pigen har leveret et usædvanligt detaljeret signalement af de tre mænd, og politiet vil gerne høre fra folk, der kan genkende de tre eller, som kender noget til episoden.

 

Manden som trak pigen ind i gyden og som fik et spark i skridtet beskrives som:

  • Ca. 18 år, 170 cm høj, tyrkisk eller arabisk udseende, kort mørkt hår, skægstribe fra kæbe til kæbe via hagen, iført blålig sportsjakke, sort t-shirt, baggy jeans, brune sko med snørrebånd, talte dansk.

En anden gerningsmand beskrives som:

  • Ca. 20 år, omkring 190 cm høj, skaldet, spinkel af bygning, udenlandsk med store læber, mørkere end den første, iført løst hiphop-tøj, rød hætte-trøje, mørke jogging-bukser, hvide Nike-sko med sort logo.

 

En tredje medvirkende beskrives som:

  • Ca. 21 år, 185 cm høj, 15 cm langt afro-hår, almindelig af bygning, udenlandsk og mørkere and den første, store læber, iført limegrøn Addidas Bluse med lynlås og hvidt logo, hvid t-shirt og sorte træningsbukser, mørke Puma-sko.

 

Det meget detaljerede signalement skyldes formentlig, at pigen har nedsat hørelse og dermed måske andre skærpede sanser, vurderer politiet, som nu vil granske overvågning m.m. for at finde frem til de tre mænd.