Vold mod dreng: 27-årig far nægter sig skyldig

Faderen nægter sig skyldig i vold og forsøg på manddrab mod sin syv uger gamle søn. Drengen har fået blødninger i begge dele af hjernen.

21102015RetHerning.jpg

Grundlovsforhøret mod den 27-årig far fra Vildbjerg, der i går blev anholdt for forsøg på manddrab mod sin syv uger gamle søn, er begyndt i Rettem i Herning.

Ifølge anklagen har den 27-årige slået drengen fire til fem gange med flad hånd, og så har han taget fat om halsen på den syv uger gamle dreng. Det blev læst op under grundlovsforhøret i Retten i Herning, inden dørene blev lukket.

Drengen har fået skader flere steder på kroppen, blandt andet blødninger i begge dele af hjernen.

Her til morgen oplyste politiet, at drengens tilstand er kritisk.