VM-finale i Boxen

Kvindernes VM i håndbold skal afholdes i Danmark i 2015. Finalen skal spilles i Boxen i Herning.

Boxen_set_nedefra.jpg

For første gang nogensinde skal Danmark være enevært for verdensmesterskabet i kvindehåndbold i 2015, og finalen skal afholdes i Boxen.

Det er første gang nogensinde, at Danmark alene skal være arrangør for kvindernes VM.

- Turneringsformen er ikke endeligt fastlagt endnu, men Herning og Jyske Bank Boxen kommer til at spille en central rolle for afviklingen af VM i Danmark, siger Per Bertelsen, der er formand for Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Hernings Borgmester Lars Krarup er glad for, at det er lykkedes at få det store event til byen.

- Vi er de senere år lykkedes med at tiltrække en række store arrangementer til Herning, og dette føjer sig smukt til rækken, siger Lars Krarup (V).