VHK henter fransk landsholdsmålmand

Cléopatre Darleux har flere landsholdsmedaljer med i bagagen, når hun fra den kommende sæson flytter til den midtjyske klub.

Cleopatre-Darleux.jpg

Da hun var 18 år debuterede hun på det franske landshold. 100 landskampe i landsholdstrøjen er det siden blevet til - og deriblandt to VM sølvmedajler. Cléopatre Darleux er kun 23 år gammel, men det er en erfaren målvogter, som Viborg HK har skrevet kontrakt med for de næste to sæsoner.

- Det er et stort scoop for os. Vi er gået efter en målvogter, som også kan løfte store internationale opgaver, og det har vi i høj grad fået i Cléopatre Darleux, udtaler sportschef Susanne Munk Wilbek, som forventer store præstationer på målvogterpladsen de kommende år fra klubbens side.

Darleux bliver hentet fra den franske liga, hvor hun de to sidste sæsoner er blevet fransk mester med henholdsvis Metz og Arvor 29.

Håndboldseere vil muligvis kunne genkende den unge målvogter for hendes markante sorte briller, som hun bærer, når hun vogter målet.

Darleux.jpg