VestjyskBANK forlænger med Skjern

VestjyskBANK har forlænget deres sponsoraftale med Skjern Håndbold i to år.

Skjern_Haandbold_herre.jpg

Aftalen med yderligere to års sponsorstøtte fra banken glæder i håndboldklubben.

 - Vi er naturligvis glade for, at banken fortsætter sit store engagement i klubben. Vi oplever i Skjern Håndbold en stor opbakning fra det lokale og regionale erhvervsliv, hvilket vi værdsætter højt og glæder os over, siger salgsdirektøren i Skjern Håndbold, Poul Frandsen, i en pressemeddelelse fra klubben.

Vigtigt for lokalsamfundet

Også vestjyskBANK er glad for, at samarbejdet fortsætter. Banken mener, at håndbolden er central for lokalsamfundet.

 - Den skaber oplevelser, fællesskab, stolthed og engagement, og det vil vi gerne bakke op om, siger Christian Villadsen, afdelingsdirektør i vestjyskBANK Skjern i pressemeddelelsen.

vestjyskBANK har været Skjern Håndbolds eneste ligapartner i denne sæson.