Vanvidskørsel i Skive: BMW-manden hærger nu i en Toyota

Først var det en BMW – nu er det en Toyota Avensis, som en yngre mand bruger til at gøre Skive usikker med.

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

I længere tid har politiet advaret om en ung mand, der ligger og kører vanvidskørsel i Skive og omegn i en hvid BMW.

- Han er ligeglad med alt, der vedrører færdselsloven bl.a. skilte og hastigheder. Han er klar til at alt, hvad der bare rimer på overtrædelser. Han har ingen respekt for færdselslovgivningen, siger politiassistent Niels Bach fra Midt- og Vestjyllands Politi i Skive.

Nu har den unge mand dog skiftet BMW’en ud med en blå, ældre Toyota Avensis fra 1998.

- Folk skal passe meget på sig selv i mødet med det her køretøj, oplyser politiassistenten.

Niels Bach fortæller, at politiet er bekendt med mandens identitet. Desværre har de endnu ikke kunnet pågribe ham i en af lovovertrædelserne.