Valgsteder melder om øget deltagelse

I Viborg-, Herning-,Ikast-Brande- og Morsø Kommune ser det ud til, at stemmedeltagelsen er forøget.

160911Optaelling.jpg

Løbende opdateringer fra de forskellige valgsteder viser, at flere borgere møder op for at afgive deres stemme.

I Herning gjorde de status klokken 17.00, og her havde næsten halvdelen af kommunens borgere afgivet sin stemme. Nærmere bestemt 48,2 procent, oplyser kommunikationsleder i Herning Kommune Ole Hansen.

Det er en stigning i forhold til sidste valg, hvor stemmedeltagelsen på samme tidspunkt var på 44,4 procent.

I Viborg melder de også om øget stemmedeltagelse. Kl. 16.00 var stemmedeltagelsen på 38,9 procent. Det er fem procentpoint højere end for fire år siden, hvor deltagelsen var på 33,9 procent klokken 16.

I Ikast-Brande Kommune er det samme billede gældende. Klokken 17.00 har over halvdelen af kommunens borgere stemt. 50.15 procent har afgivet deres stemme. Det er 5,75 procentpoint højere end på samme tid sidste år.

I Morsø Kommune har de ligeledes gjort status klokken 17. Her er valgdeltagelsen steget fra 49,2 procent til 53,1 procent.