Unge lærer af professionelle sangskrivere i Herning

To unge håbefulde sangskrivere fra Herning arbejdede mandag med professionelle hitmagere.

Marie Møller Foged får gode råd af Rewan Riko, da de arbejder med hendes egen sangtekst.
Marie Møller Foged får gode råd af Rewan Riko, da de arbejder med hendes egen sangtekst.
Foto: Christian Toft Bro

Marie Møller Foged og Lucas Hjøllund fra Herning har mandag forsøgt sig som hitmagere sammen med blandt andre producer og sangskriver Rewan Riko fra Aarhus Calling, der har arbejdet med Nik & Jay.

- Jeg håber, det kan åbne nogle døre og i hvert fald give mig noget erfaring, fortæller Marie Møller Foged.

De har ansøgt om at arbejde med og lære af de professionelle sangkreatører.

- Jeg får en eller anden energi af at skrive musik, som jeg ikke kan få af andet, siger Lucas Hjøllund.

Og de professionelle blevet positivt overrasket over de to herningensere.

- I starten tænker man: "Hvad kommer man lige indtil?". Vi sidder i Herning. Det er et andet sted, og vi har ikke været her før - og så kommer de ind og brillerer, og så har de kæmpe talent begge to, forklarer Rewan Riko.

Også på Spillestedet Thy i Thisted blev der skrevet sange.

2:10