Ulovligt natteliv

Det er ikke kun natten der er sort. Osse arbejdskraften på diskoter i Midt- og Vestjylland er sort.

Natten til lørdag besøgte Skat og Midt- og Vestjyllands Politi 34 diskoteker og værtshuse. Af dem havde 20 af virksomhederne rod i papirerne. 

97 ansatte blev tjekket: Syv på overførselsindkomst, og otte medarbejdere havde ikke fået nogen lønseddel. Lønnen gik uden om Skat direkte til afdragelse af bargæld.

- Det er et nedslående resultat. Vi havde håbet, at flere virksomheder havde styr på salgsregistreringen, og at der ikke var problemer med lønregnskabet. Så der er jo kun en vej tilbage, og det er øget kontrol fra vores side, fortæller Søren Lindhardt fra Skattecenter Herning.

Enkelte virksomheder havde end ikke et kasseapparat - og det er de nu blevet pålagt at anskaffe.