Tvind: Tiltalte mødte ikke op

Ingen af de fem tiltalte i Tvind-organisationen mødte op under mandagens retsmøde i Vestre Landsret i Aarhus.

Ingen at de tiltalte fra den øverste ledelse i Tvind mødte op i retten i Aarhus mandag.

De tiltalte er Mogens Amdi Petersen, Kirsten Larsen, Marlene Gunst, Christie Pipps og Sten Byrner.

I 2006 blev de tiltalte frifundet i byretten i Ringkøbing. Kun Sten Byrner blev dømt, og fik en straf på et års betinget fængsel for underslæb. Efter frifindelsen forsvandt Tvind ledelsen til udlandet. Anklagemyndigheden ankede sagen, og den skal nu køre igen i Landsretten i Aarhus.

Anklagemyndigheden ønsker at der udstedes en international arrestordre mod de tiltalte.

Mandag blev sagen udsat til d. 28. august 2013.

TV/MIDT-VEST sendte d. 12.02.2012 dette indslag om sagen:

03:55 Luk video

Se et indslag om retssagen:

00:49 Luk video