Truede sig til 50.000 kroner: Kvindelig bankrøver dømt

Der er faldet dom i sagen om et bankrøveri i Ikast.

Politiafspærringen efter røveriet.
Politiafspærringen efter røveriet.
Foto: Torben Mondrup

Tilbage i september gik en kvindelig bankrøver ind i Andelskassen på Strøget i Ikast og truede sig til 50.000 kroner med en attrappistol.

I dag er der så kommet dom i sagen, hvor kvinden er blevet idømt en behandlingsdom uden længste tid, altså har behandlingsdommen ingen fastlagt udløbsdato. 

Det skyldes, at hun er blevet mentalundersøgt og konstateret psykisk syg.

- Hun får den rigtige foranstaltning. Hun er ikke strafegnet, og derfor skal hun ikke have en fængselsstraf, fortæller anklager Iben Bøttker.

Kvinden havde allerede tilstået røveriet under anholdelsen. Hun har ikke anket dommen.

1:14
Vores indslag fra september, hvor kvinden blev anholdt.