Medie: Topscorer på vej væk fra FC Midtjylland

Paul Onuachu er tæt på et skifte til belgiske fodbold, mens en anden dansker kan være på vej den modsatte vej.

24-årige Paul Onuachu kom til FC Midtjyllands Akademi i 2012. Han blev hentet fra klubbens nigerianske samarbejdsklub FC Ebedei. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

En spiller ud, en anden spiller ind. Noget tyder på, at det er hvad FC Midtjylland arbejder på lige nu.

Herning Folkeblad erfarer, at ulvenes topscorer Paul Onuachu er på til den belgiske topklub Genk, men den danske angriber Marcus Ingvartsen, der lige nu spiller i Genk, kan være på vej til Midtjylland. Noget som det belgiske medie Het Nieuwsblad også erfarer.

Læs også FCM-træner har aldrig set Onuachu bedre

Der skulle angiveligt være konkrete forhandlinger i gang om salget af Onuachu, og ifølge Folkebladets kilder har FCM ikke været intereseret i at sælge ham for det første beløb - et bud på omkring 35 millioner kroner.

Nu bliver der altså måske forhandlet  om et spiller-bytte mellem de to klubber.

Paul Onuachu har spillet 166 kampe og scoret 66 mål for FC Midtjylland. Han har scoret 11 mål i Superligaen i denne sæson.

FC Midtjylland rejser i dag på træningslejr i Dubai i ti dage.

Læs også Brandvarme Onuachu: Kunne have scoret to eller tre