Togene på Thybanen kører igen

Togdriften på Thybanen mellem Thisted og Struer kører igen.

Det er nu lykkedes Arriva at trække det tog fri, der har blokeret togdriften på Thybanen i dag.

Toget kørte i morges fast i snedriverne ved Lyngs nord for Hvidbjerg på Thyholm. Der var ingen passagerer i toget. Et andet tomt tog blev sendt afsted for at trække det første fri, men før det nåede frem, var det lykkedes at grave toget fri med skovle. 

Pressechef Martin Wex fra Arriva fortæller til DR Midt og Vest, at en sneplov har ryddet sporene, og at togdriften nu igen kører regelmæssigt på Thybanen.