Todd Björkstrand forlader Blue Fox

Det tyder på, at Herning Blue Fox-træneren skifter til østrigsk klub.

Efter 26. sæsoner hos Blue Fox ser det ud til at Todd Björkstrand ikke længere skal stå i spidsen for Herning-klubben. I stedet har han skrevet kontrakt med Grazz 99ers i Østrig, skriver BT.

Ifølge rygterne har den 51-årige ishockeytræner skrev allerede under på kontrakten sidste år, men han gør sæsonen færdig hos Herning Blue Fox. Midtjyderne kæmper i øjeblikket om en DM-titel, som søndag aften endte i et 1-6 nederlag mod SønderjyskE.

Blue Fox-direktør: Det er kun et rygte

Torben Skovsgaard direktør i Herning Blue Fox vil dog ikke bekræfte rygterne om et klubskifte.

- I aftalen står, at han inden første februar hvert år kan bede om at blive frigivet, hvis han får et bedre tilbud fra en udenlandsk klub, men det har han ikke gjort, siger direktøren.

Et kvart århundrede i Herning

Den legendariske træner har vundet 6 danske mesterskaber som træner og 7 som spiller for klubben. Todd Björkstrand er stadig med i kapløbet om endnu en titel, selvom det i øjeblikket ser svært ud efter den femte finalekamp.

Det forlyder at den amerikanske træner vælger at skifte netop nu, da har ikke længere har hjemmeboende børn at tage hensyn til. Hans to sønner Patrick og Oliver er i fuld gang med den professionelle karriere i henholdsvis den russiske liga, KHL, og Nordamerika.

Landholdsbacken Stefan Lassen med fortid i Herning Blue Fox har spillet i Graz 99ers i denne sæson, og ifølge Kleine Zeitung har Lassen anbefalet klubben at skrive kontrakt med Björkstrand.