Thy Ferries A/S konstitueret

Thy Ferries A/S konstitueret

Mandag kl. 18.57 blev selskabet Thy Ferries A/S endelig en realitet. Det nye selskab skal nu forsøge at genåbne en færgeforbindelse fra Hanstholm til Norge.

På en stiftende generalforsamling med 200 fremmødte blev der i aftes sagt endeligt "ja" til det nye selskab.

Thy Ferries A/S starter med en aktiekapital på 4,2 millioner, som investorer fra lokalområdet har tegnet for.

Men 4,2 milioner får man ikke meget færge for. Selskabets opgave bliver nu at få tilført yderligere kapital. Målet er at der med udgangen af februar 2010 skal være en aktiekapital på mindst 15 millioner kroner.