Tankbil væltet på hovedvej

Rute 525 mellem Bjerringbro og Ulstrup var natten til fredag spærret i fire timer. En tankbil fyldt med benzin væltede og spærrede vejen.

Udrykning-naer050712.jpg

Det krævede noget af et oprydningsarbejde, at få rute 525 åbnet igen, efter at en lastbil fyldt med benzin væltede.

Lige inden midnat kom lastbilens anhænger i slinger, og den væltede om på siden. Den landede så uheldigt, at Falck ikke kunne komme til studserne, og dermed ikke kunne tømme den store tank med benzin.

Derfor skulle det helt tunge udstyr findes frem for at få løftet lastbilen på højkant igen. Samtidig var redningsmandskabet forsigtige, da de ikke ville risikere, at der gik hul på tanken.

Først klokken 3.20 var vejen åben igen.