Tage Leegaard: Færdig i politik

Alt tyder på, at Det Konservative Folkepartis Tage Leegaard ikke bliver genvalgt til Folketinget. Nu vil han i stedet være lærer.

TageLeegaard.jpg

Efterhånden som valgresultaterne tikker ind, ser det mere og mere sort ud for Det Konservative Folkeparti. Tage Leegaard, der stiller op i Thisted-kredsen erkender, at Folketinget nu er fortid for ham.

- Jeg er utrolig ked af det, og jeg erkender blankt nederlaget. Nu skal jeg til at være folkeskolelærer igen, fortæller Tage Leegaard fra Snedsted, hvor han har været med til at tælle stemmer op.

Som tallene ser ud nu, så går partiet fra tre mandater til kun et enkelt i Nordjyllands Storkreds. Det ene mandag går efter alt sandsynlighed til Lene Espersen.