Syv brækkede håndled

Det er ikke kun vejene, der er glatte for tiden. Også fortovene er som sæbe. Bare på en enkelt aften var der syv brækkede håndled i Viborg.

haandled.jpg

Alene i aftes kom hele syv patienter ind med brækkede håndled, som er en af de typiske faldskader, når man forsøger at afbøde skaderne ved at falde, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

- Det er voldsomt mange på en enkelt aften, og travlheden fortsatte natten igennem med mange ofre for både faldskader og adskillige trafikuheld og glatføreulykker. Lige fra nogle i den alvorlige del af skalaen til de mere banale, siger Mette Toftdahl, der er afdelingssygeplejerske på skadestuen, til avisen.