Struer Kommune på jagt efter lavfrekvent støj

Foto: Trine Markfoged Jensen, TV MIDTVEST

Struer Kommune på jagt efter lavfrekvent støj

Flere borgere er generet af lavfrekvent støj i Bremdal. Derfor var kommunen i dag på jagt efter kilden.

Charlotte Vestergaard fra Bremdal har gennem to år været plaget af lyde, der er så dybe, at hun mærker det som rystelser. Det har resulteret i hovedpine og søvnløshed. Sammen med sin mand har Charlotte Vestergaard kæmpet med kommunen for at få lavet en støjmåling, der skal lokalisere problemet.

Derfor var det glædeligt, at en Struer Kommune sendte en repræsentant ud for at udstyre hjemme med mikrofoner. 

- Jeg er rigtig glad og taknemmelig! Nu er der endelig håb for, at vi finder ud af, hvad det er, siger Charlotte Vestergaard.

Den lavfrekvente støj høres ofte som brummende lyde, og det er kun omkring fem procent af befolkningen, der kan høre den.

- Hvis man sammenligner med et klaver, er det det, der ligger helt nede i bassen. Den måde, det påvirker folk på, er lidt anderledes end støj. Det giver ikke høreskader på samme måde, som højfrekvent lyd kan gøre. Men genevirkningen kan være ganske stor. I forhold til opgaven i dag ved ikke, hvad vi leder efter. Det ved vi først, når vi finder noget, så derfor skal vi have så mange data som overhovedet muligt, siger seniorkonsulent, Niels Jørgen Hviid, Sweco.

De tre mikrofoner skal være i familien Vestergaards soveværelse indtil på mandag

Det er ikke kun Charlotte Vestergaard, der er generet af den lavfrekvente støj. Se indslaget herunder. 

02:29

Nu står flere borgere i Bremdal frem og siger, at de er plaget af generne fra lavfrekvent støj. Flere tror, at det kan komme fra byens fjernvarmeværk, men det mener Struer Forsyning er højest usandsynligt. En støjmåling er iværksat.  

Luk video