Stort oliespild ved Bjerringbro

En Lastbil har spildt olie på en lang strækning.

160813olie.jpg

Bjerrevej mellem Bjerringbrovej og opkørslen til rute 26 var ved 14-tiden i dag ikke helt ufarlig at køre på.

- Vejen er nogle steder spejlglat, og det er især slemt på vej op mod rute 26. Det lugter af motorolie, og det kan være meget farligt, hvis man ikke er opmærksom, siger Knud Erik Thorsager, indsatsleder ved Viborg Brandvæsen.

Klokken 16 blev en lastbil sat ind på strækningen for at sprede sand.

- Fordi det har regnet sådan, så har vi ikke mulighed for at samle olien op. Derfor er vi nødt til at sprede sand i stedet for, siger Knud Erik Thorsager.

Køretøjet, som har spildt olien, er ikke fundet endnu.