Stopper samarbejde med børnekræftforening

Jacob Risgaard Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord

Stopper samarbejde med børnekræftforening

Erhvervsmand og tv-vært ønsker ikke længere at lægge ansigt og arbejde til foreningen Familier med kræftramte børn, efter kritisk omtale i Jyllands-Posten.

Den nordjyske erhvervsmand og iværksætter Jacob Risgaard trækker sig ambassadør for foreningen Familier med kræftramte - FMKB, der har hovedsæde i Ans. Det skriver Jyllands-Posten.

- Jeg føler mig misbrugt, hvis det er sandt. Jeg er grædefærdig over at læse det her, siger Jacob Risgaard til avisen.

Jyllands-Posten har blandt andet beskrevet hvordan foreningens regnskaber er uigennemsigtige og at Kræftens Bekæmpelse har afbrudt samarbejdet med FMKB. Søndag skrev avisen, at foreningen havde brugt 14,5 mio. kr. på at købe en ejendom ned til Tange Sø.

Jeg føler, at jeg er nødt til at trække mig

Michèle Bellaiche, tv-vært og ambassadør for FMKB

Også TV-journalist og vært Michèle Bellaiche som ambassadør. Hun har i følge JP været med til flere arrangementer for kræftramte børn, og set dem få glæde af for eksempel cirkusforestillinger.

- Jeg føler, at jeg er nødt til at trække mig. I hvert fald til der kommer forklaringer, siger hun til Jyllands-Posten.

Michèle Ballaiche siger, at det er muligt hun vil være ambassadør igen.

- Men det kræver bedre forklaringer og mere gennemsigtighed, end foreningen har nu. Det er enormt ærgerligt, for den mistillid, det skaber, risikerer at smitte af på andre organisationer. Men lige nu vil jeg hellere bruge min energi et andet sted, siger TV-værten.

Erhvervsmanden Jacob Risgaard er i følge avisens oplysninger den enkeltperson, der har samlet flest midler til kræftforeningen. Han holder jævnligt foredrag, hvor indtjeningen går til foreningen. 

Læs også Medie: Kræftforening køber Silkeborg-villa til 14,5 mio. kr.

Derudover har han også tilskyndet andre erhvervsfolk til at donere penge til foreningen blandt andet igennem et årligt "Cool Car Race, hvor deltagerne kører gennem landet i dyre biler for at donere penge til blandt andre Familier med kræftramte børn.

I følge Jyllands-Posten har Jacob Risgaard sendt en mail til deltagerne, hvor han oplyser, at samarbejdet med FMBK er stoppet og først bliver genoptaget hvis "vi er 100 procent sikre på, at alt er, som det skal være."

Den sikkerhed har Jacob Risgaard ikke ud fra det, som foreningens sekretariatsleder hidtil har oplyst i sagen, skriver Jyllands-Posten.

- Han har givet udtryk for at han håber, vi forstår, at foreningens lønninger ikke udspecificeres. Men nej, det forstår jeg ikke. Når man laver velgørenhed, lever man af folks tillid og velvillighed, og så skal man kunne fremvise en kvittering på alt, når man bliver spurgt. Man bliver nødt til at vise fuldstændig åbenhed, siger erhvervsmand Jacob Risgaard til Jyllands-Posten.